Videnskab.dk Podcast

S4 Ep76: Miljøkriminalitet: Den grønne omstillings mørke slagside

Der er enighed om, at den grønne omstilling på sigt skal udfase miljøskadende teknologier og sikre, at vi som samfund bevæger os i en mere bæredygtig retning. Men alt imens de teknologiske produkter og innovative løsninger skaber ren luft og grønne løsninger i lande som Danmark, kaster den grønne omstilling i nogle tilfælde sorte skyer over andre lande.Et nyt forskningsprojekt undersøger fænomenet miljøkriminalitet og stiller skarpt på, hvordan vores forsøg på at bedre miljøet undermineres af kræfter, der tjener stort på forurening og udnyttelse af de selvsamme løsninger. Det er nemlig undervejs i rejsen til grøn teknologi, at blandt andet minedrift og irregulær udvinding af metaller til brug i de miljøvenlige løsninger slår skår i den ellers grønne fortælling. Det gælder for eksempel udvinding af lithium til brug i batterier.Forskningsprojektet følger først og fremmest mineralernes bevægelse fra oprindelsesland, i dette tilfælde Ghana, hele vejen frem til det færdige produkt, som det ser ud i et land som Danmark. I dette afsnit af podcasten Vov at Vide dykker vi sammen med antropolog Henrik Erdman Vigh ned i miljøkriminalitet og det igangværende forskningsprojekt, som han står i spidsen for. Problemet opstår ikke kun, når store selskaber udvinder mineraler under kritisable og milijøskadende forhold, og mineralerne efterfølgende ender i produkter i Danmark. For når vi i lande som Danmark er færdige med elektronikken, smider vi det ud, hvorefter det sendes til genbrug. Her ender elektronikaffaldet som oftest tilbage i lande som Ghana på store, uregulerede lossepladser, hvor elektronikken brændes af. Miljøkriminalitet har på kort tid vokset sig til at være en af de mest profitable former for organiseret kriminalitet, men vi kender fortsat meget lidt til de sociale, politiske og legale dynamikker, der understøtter fænomenet. Målet med forskningsprojektet er at udbedre den manglende viden og etablere et knudepunkt for den danske miljøkrimiologiske forskning. Medvirkende: Henrik Erdman Vigh, professor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet Peer Schouten, Seniorforsker, Fred og vold, DIIS Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch

26 min

S4 Ep75: Er mikroalger fremtidens proteinkilde?

Nannochloropsis oceanica.Det er måske ikke lige til at høre det på navnet, men denne mikroalge har potentiale til at blive en særdeles bæredygtig fødevare i fremtiden.Med mikroalgen får du en madvare, der har mere protein end en tilsvarende størrelse bøf, omega-3 fedtsyrer som man ser det i fisk, og flere sunde og sjældne vitamintyper.Og så koster det ovenikøbet ikke noget på CO2-regnskabet. Tværtimod binder det CO2. Og ifølge Charlotte Munch Jacobsen, der er professor og gruppeleder for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet, og forsker i mikroalger, er det ikke for godt til at være sandt. »Det kan godt være, at vi ikke kan have det klar i morgen, men på sigt tror jeg, at det bliver sandt.« Mikroalgens egenskaberI øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein.Udover at kunne producere meget høje koncentrationer af protein, kan man - afhængigt af hvordan man dyrker dem - også producere eksempelvis vitamin D3, som man ellers kun finder i animalske produkter, og så kan man også få mikroalger til at producere høje niveauer af omega-3 fedtsyrer, som vi ellers primært finder i fisk.Med projektet MASSPROVIT har Charlotte Munch Jacobsen planer om at skabe nye vækstbetingelser for mikroalgerne, så man kan øge væksthastigheden, mens udbyttet og tilgængeligheden af protein og vitaminer også skal forbedres.Der er en række udfordringer ved at udbrede dyrkningen af mikroalger i industriel skala i Danmark, men det vil Jacobsen ændre på med sit forskningsprojekt.Men uanset om man lykkes med at producere mere klimavenligt protein, omega-3 fedtstyrer eller vitaminer, vil det være en sejr i kampen for at udvikle en mere miljømæssig bæredygtigt plantebaseret diæt.I podcasten ’Vov at vide’ kan du høre mere om, hvordan man opnår et større udbytte af mikroalger, og hvordan en opskaleret mikroalgeproduktion kan foregå.Samtidig fortæller professor emeritus Ole G. Mouritsen, der er fødevareforsker ved Københavns Universitet, der har stor tiltro til, at man kan få os danskere til at spise mikroalger.Medvirkende: Charlotte Munch Jacobsen, professor og gruppeleder, Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse , DTU Fødevareinstituttet, Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch

27 min

S4 Ep74: Danske forskere i intenst kapløb: Kæmper mod bilgiganter om at udvikle fremtidens batterier

I et kapløb med tiden kæmper danske forskere, om at være de første til at udvikle såkaldte faststofbatterier.Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtryk for at fremstille faststofbatterier, der blandt andet kører på calcium.De er i tæt samarbejde med forskningsgrupper fra Uppsala Universitet, Empa i Schweiz, samt Institute of Science and Technology i Seoul i Sydkorea.For hvis vi skal redde klimaet og stadigvæk have mulighed for at bruge smartphones og transportere os selv rundt i biler, er der behov for at finde nye måder at lave batterier på.I dag bliver mange batterier fremstillet ved hjælp af lithium og flydende stoffer, men i fremtiden skal batterier være mere sikre, have mere energi på mindre plads, og være billigere at fremstille.Det er dog ingen dans på roser for de danske forskere.Selvom calcium er et af de mest almindelige mineraler i verden, som man for eksempel kan finde i stor stil ved Møns Klint, er der mange problemer ved at fremstille calcium-faststofbatterier.Forskerne skal nemlig opdage helt nye kemiske forbindelser, der aldrig er beskrevet før, og generelt er der mange forhindringer, som de skal hoppe over, for at blive førende på området.Og kampen er hård.For bilgiganter som Toyota kæmper også for at blive de førende indenfor udviklingen af fremtidens batterier.I 2018 fortalte Toyota, at man inden længe ville præsentere biler, der kørte på faststofbatterier, men offentligheden har endnu til gode at se disse biler.Ifølge de danske forskere fortæller det en hel del om, hvor svært det er at udvikle faststofbatterier, men også om, hvor stor en gevinst vinderen af kapløbet kan ende med at stå med:»Hvis vi er heldige og slår igennem først, så har vi det hele, og de (Toyota red.) har ingenting,« siger Torben René Jensen i podcasten.Lyt med og hør mere om hvad faststofbatterier er for en størrelse, hvorfor det er forbandet svært at kunne masseproducere dem i stor skala, og hør også mere om, hvorfor det ikke er en holdbar løsning at blive ved med at bruge flydende lithiumbatterier. Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.Medvirkende: Torben René Jensen, Professor, Institut for Kemi - Center for Materialekrystallografi, Aarhus Universitet. Lasse Najbjerg Skov, ph.d.-studerende, Interdisciplinary Nanoscience Center , Aarhus Universitet. Søren Linderoth, Institut for Energikonvertering og -lagringDanmarks Tekniske Universitet Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch

21 min

S4 Ep73: Kan klimabevidste teenagere få familien til at skære ned på kødet?

Kød og andre klimabelastende fødevarer fylder for meget på tallerkenen, mens de klimavenlige fødevarer fylder for lidt.Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten - oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre. Men ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på. Kan de klimabevidste teenagere i familierne være dem, der kan påvirke, om der bliver serveret mindre rødt kød til aftensmaden, og dermed være en drivende kraft i omstillingen fra klimabelastende fødevarer til mere bæredygtige kostvaner? Lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet står i spidsen for et igangværende forskningsprojekt, der netop skal undersøge, hvilken effekt de unge har på deres forældres madvaner. Forskningsprojektet skal blandt andet undersøge, om der er hold i fortællingen om, at det er de 16 til 20 årige, der er blandt de mest klimabevidste.Og derpå om den øgede klimabevisthed, der i de senere år har vist sig i form af klimademonstrationer, Gretha Thunberg og omtanke for de klima-konsekvenser, deres forbrug har, også påvirker familien. »Der er interessant at kigge på, om de rent faktisk kan virke som en form for katalysator i forhold til at ændre spisevanerne i en lidt mere bæredygtig retning,« siger Alice Grønhøj i podcasten.Fra tidligere forskning ved man, at det som ofte er forældrene, der påvirker deres børn til at træffe de klimavenlige beslutninger. Det sker, når forældrene vælger den økologiske mælk frem for den konventionelle, sorterer affaldet, eller tager cyklen på arbejde. Men kan de klimavenlige vaner også gå den anden vej - fra teenager til voksen?Lyt med, og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvilke dynamikker, der gør sig gældende - om de unges påvirkning bunder i kærlighed, eller om den sker på baggrund af bekymring for fremtiden. I podcasten medvirker også Lotte Holm, der er professor på Københavns Universitet og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning. Hun sætter ord på, hvorfor vi har de madpræferencer, vi nu engang har, og hvorfor det er interessant at kigge på unge mennesker, når det handler om madvaner. Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.Medvirkende: Alice Grønhøj, lektor, Institut for Virksomhedsledelse - MAPP - Research on Value Creation in the Food Sector, Aarhus Universitet. Lotte Holm, professor, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet. Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch

30 min

S4 Ep72: Drop fordommene om den hårdtpumpede rocker: Disse typer bruger steroider

Kæmpestore bandemedlemmer med ekstremt markerede muskler og blodårer, der ser ud som om, de kan sprænge ud af kroppen når som helst.Der er mange fordomme og forestillinger om de personer, der tager steroider samt de miljøer, de befinder sig i.Men det er ikke kun store, hårdtpumpede fitnesspersoner, der tager præstationsfremmende stoffer uden at tænke for meget over konsekvenserne. Der findes eksempelvis også personer, der tålmodigt og med den største forsigtighed tager doping for at se hvor langt de kan gå.Faktisk findes der hele fire forskellige typer, fortæller Ask Vest Christiansen, der er lektor og institutleder ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, i den ovenstående podcast.Ask Vest Christiansen har i år vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for sin bog ’Motionsdoping’, der udkom i 2018 - og på engelsk i 2020.I bogen giver Vest Christiansen læseren et indblik i, både hvad doping og steroider er, hvad det gør ved kroppen, og hvordan det bliver håndteret af samfundet, men ikke mindst om, hvad der driver folk til at tage præstationsfremmende stoffer trods risikoen for at opleve bivirkninger. Julius Bomholt-prisen uddeles af Kulturministeriet en gang om året for fremragende forskning. Prisen er opkaldt efter Danmarks første kulturminister, socialdemokraten Julius Bomholt.Lyt til podcasten og få et grundigt indblik i, hvad der går igennem hovedet på mænd, der bruger doping til at opnå drømmekroppen. Podcasten er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet.Medvirkende: Ask Vest Christiansen, lektor, Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet Anders Schmidt Vinther, ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch

33 min

S4 Ep71: Sådan kan du mindske madspild

Hvert år smider vi i Danmark mere end 800.000 ton fødevarer ud, viser tal fra Miljøstyrelsen. På verdensplan er madspildet så stort, at vi ville kunne brødføde næsten halvdelen af jordens befolkning i et år med den mad, som i stedet smides ud hvert år.Et opgør med madspild har derfor kæmpe potentiale i forhold til at skabe en mere bæredygtig kost.Masser af gode madvarer bliver kasseret før de overhovedet, når ud til os forbrugere, fortæller ph.d.-studerende Anne Clausen og adjunkt Stine Rosenlund Hansen fra Roskilde Universitet.Det skyldes blandt andet de høje kvalitetskrav, som betyder, at æbler med brune pletter, skæve agurker eller løg, som er for små eller for store bliver kasseret helt ude i landbruget, fordi de ikke opfylder fødevaresystemets kvalitetskrav.Kvalitetskrav er en god ting, som sikrer, at den mad. vi køber. er frisk og ikke gør os syge, fortæller forskerne. Men de har også medvirket til en standardisering, som genererer et enormt madspild.Datomærkning har på samme måde været med til at sikre, at vores fødevarer er friske, når vi køber dem. Men det har også bidraget til madspild, fordi vi slår hjernen fra og smider alt ud som er gået over udløbsdatoen.Her skal vi blive bedre til at bruge vores sanser og selv vurdere, om en mælk, som er gået én dag eller to over, faktisk skal hældes ud, eller om den er helt fin at drikke.Og så skal vi vænne os til så vidt muligt ikke at købe mere, end vi har brug for og acceptere, at en stor pose gulerødder koster næsten det samme som en i halv størrelse - simpelthen fordi en lille og en stor portion koster stort set det samme at producere.Lyt med og bliv klogere på, hvordan madspild er en nærmest uundgåelig del af vores nuværende fødevaresystem. Og få nogle tips til hvordan du som forbruger kan gøre dit for at modvirke madspildet.Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende: Stine Rosenlund Hansen, adjunkt , Institut for Mennesker og Teknologi, RUC Anne Clausen, ph.d.-studerende, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

33 min

S4 Ep71: Gode råd til at følge de nye kostråd: Erkend at du er kødæder

Biologisk er vi indrettet til at eftertragte kødsmag. I denne podcast får du nogle simple tricks til at erstatte en del kød med velsmagende grøntsager.Gennem tusindvis af år har vi mennesker udviklet os til at være omnivore, altså en dyreart, som kan spise stort set alt. Grøntsager, frugter, rødder, svampe, fisk, kød.Kød er fuld af energi og særligt det, at vi har lært at tilberede kødet har virkelig gjort, at vi får maksimal energi ud af vores mad. Det har blandt andet medvirket til, at vi har udviklet vores store hjerne, fortæller professor Ole Mouritsen i denne podcast.Men vi skal spise mindre kød, end vi gør i dag. Ifølge de nye kostråd skal vi spise maks 350 gram tilberedt kød om ugen. I dag spiser en gennemsnitsdansker cirka 1 kilo kød om uge. Det svarer til 700 gram tilberedt kød. Vi skal altså halvere vores kødforbrug.Ole Mouritsen forsker i smag, og han har blandt andet undersøgt, hvordan vi kan tilberede vores grøntsagsretter, så det i højere grad tilfredsstiller vores præference for kødsmagen.Vi kan for eksempel fermentere grøntsager og kål for at frigive grøntsagernes smagspotentiale, og vi kan bruge forskellige sovser som soja og miso som smagsgivere.Men vaner er svære at ændre, så hvordan hænger det sammen i en travl hverdag, hvor vi måske ofte tyr til de gamle kendinge: lasagne, boller i karry, spaghetti med kødsovs?Ifølge Ole Mouritsen er det faktisk ikke så svært det her fermentering. Han har faktisk skrevet en hel bog om, hvordan du kan spise mere grønt.Men ellers er et godt råd, at du bare erstatter noget af kødet med grøntsager.Professor Michael Søgaard Jørgensen fortæller for eksempel om et projekt han deltog i, som handlede om at gøre maden på plejehjem mere bæredygtig.Her havde forskerne gode resultater med at putte kartoffel i krebinetterne. Det betød at de ældre bedre kunne spise maden, fordi det var blødere, og samtidig fik de erstattet noget kød med grøntsager.Lyt med og bliv klogere på, hvad du selv kan gøre for at følge de nye kostråd.Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende: Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Aalborg Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

34 min

S4 Ep70: Dansk eller udenlandsk - hvad er mest bæredygtigt?

I denne podcast får vi en grundig indføring i, hvorfor vores fødevareproduktion ikke er bæredygtig i dag. Og så skal vi have svar på, om man som forbruger med fordel kan gå efter dansk, når man køber ind.Vi bruger gigantiske arealer til at dyrke foder til køer og grise i stedet for at dyrke mad direkte til os selv. Udover at optage meget landjord belaster det også klimaet og miljøet.Derfor skal vi generelt spise mindre kød. Simpelthen fordi det kræver et mindre areal og belaster miljø og klima meget mindre, hvis vi dyrker mad direkte til os selv.Det fortæller Lektor på Københavns Universitet Christian Bugge Henriksen i denne podcast.Men den globale efterspørgsel på kød stiger. Derfor skal vi også gøre kødproduktionen mere bæredygtig, fortæller professor på Aarhus Universitet Jørgen Olesen.Og det er vi faktisk i gang med for eksempel ved at udvinde protein fra græs i stedet for at fodre vores svin med soja dyrket i Sydamerikas ryddede regnskov.Som forbruger kan det måske virke uoverskueligt at forsøge at påvirke verdens landbrugsproduktion systemer, men ifølge de to forskere skal vi som forbrugere efterspørge mere plantebaseret kost, og så kan vi med fordel gå efter danske fødevarer, når vi handler ind.Lyt med på denne episode af ‘Dilemmaet i supermarkedet’ og hør mere om hvorfor danske fødevarer ofte er lidt mere bæredygtige. Du får også svar på, hvorfor Jørgen Olesens kone har forbudt ham at købe udenlandske tomater.Dilemmaet i supermarkedet er en podcastserie om bæredygtig kost. Serien skal give dig som forbruger gode tips og tricks til at spise mere bæredygtigt.Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende: Christian Bugge Henriksen, lektor, København Universitet Jørgen Eivind Olesen, professor, Aarhus Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

26 min

S4 Ep69: Er frikadeller og hakkebøffer = dansk madkultur?

Dilemmaet i supermarkedet er en podcastserie om bæredygtig kost. I podcastseriens fire episoder har vi forskellige forskere i studiet, som gør os klogere på vores nuværende fødevaresystemer, og hvorfor de ikke er bæredygtige. Serien skal give dig som forbruger gode tips og tricks til at spise mere bæredygtigt.Ordet bæredygtighed er blevet hverdagskost, ikke mindst når vi handler ind. Men hvad betyder det egentlig?Det fortæller professor Michael Hauschild fra DTU om i denne podcast. Første gang ordet bæredygtighed blev defineret var af FN i den såkaldt Brundtlandrapport fra 1987.Her defineres bæredygtighed sådan her: “Nuværende generationer skal opfylde deres behov på en måde så fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov ikke sættes over styr.”I Michael Hauschilds øjne handler bæredygtig kost derfor om, at vi producerer vores fødevarer på en måde, så vi ikke overskrider plantens grænser for, hvad den kan klare og på den måde sætter klimaet og miljøet over styr.For hvis klimasystemet bringes ud af kontrol, kan fremtidige generationer med stor sikkerhed ikke opfylde deres behov på samme måde, som vi kan i dag.Men i forhold til lige præcis vores kost er, der måske også nogle andre parametre, der er vigtige.FN’s landbrugsorganisation FAO definerer en bæredygtig kost, som at kosten skal være økonomisk tilgængelig, ernæringsmæssigt tilstrækkelig, kulturelt acceptabel og produceret så den skåner miljøet.Hvis bliver bedt om at spise noget, som ikke er kulturelt acceptabelt i Danmark - for eksempel græshopper - så er det ikke bæredygtigt, for så vil vi formentlig ikke spise det.Men hvad vil det sige, at en kost er kulturelt acceptabel. Det fortæller ph.d. og madkulturforsker Jonatan Leer fra Professionshøjskolen Absalon. Og han punkterer også myten om, at det er en særlig dansk madkultur at spise masser af kød.Lyt med og bliv klogere på, hvad bæredygtighed faktisk betyder, og hvad du selv kan gøre, for at spise lidt mere bæredygtigt.Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende: Michael Zwicky Hauschild, professor, DTU Jonatan Leer, ph.d. og madkulturforsker, Professionshøjskolen Absalon Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

34 min

S4 Ep68: Hvorfor bliver pubertetsalderen ved med at falde?

I 1840’erne fik pigerne deres menstruation, når de var 17 år gamle. I dag får de fleste menstruation, når de er blot 13 år gamle.Det største fald skete frem til 1970 og skyldtes primært, at folk levede sundere og fik bedre og mere optimal ernæring, fortæller professor på Institut for Folkesundhed Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet.Men pubertetsalderen falder stadig, og det kan ikke forklares med sundere livsstil. Men måske med det modsatte. Nemlig usund livsstil, fedme og en stigende udbredelse af hormonforstyrrende stoffer i vores miljø.Det tyder Cecilia Ramlau-Hansens forskning på.Lyt med og bliv klogere på, hvad der sætter puberteten i gang. Hvorfor den proces er meget følsom overfor hormonforstyrrelser allerede i fostertilstanden.Og hvordan noget så almindeligt som hovedpinepiller under graviditeten måske kan påvirke pubertetsalderen for det ufødte barn.Medvirkede:Cecilia Ramlau-Hansen, professor på Aarhus UniversitetAndreas Ernst, postdoc på Aarhus UniversitetDu finder alle sæsoner af Vov at Vide herDu kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie BarseTeknik: Kristian HøjgaardKontakt: mb@videnskab.dkMusik: Jais Baggestrøm Koch Update Description

25 min

S4 Ep67: 2D materialer: Ét lag af atomer rummer fantastiske egenskaber

Et todimensionelt materiale består af bare et enkelt lag af atomer, og det opfører sig helt anderledes end almindelige materialer. I sit sapere aude forskningsprojekt eksperimenterer Søren Ulstrup med forskellige 2D materialer for at forstå, hvad der sker med materialerne og deres egenskaber når de bliver så flade, at det svarer til bare et enkelt atomlag.Ifølge forskerne har 2D materialer kæmpe potentiale til at revolutionere teknologien, fordi det kan lede strøm helt uden tab af energi.Lyt med og bliv klogere på de forunderlige 2D materialer, deres egenskaber og anvendelsemuligheder.Medvirkede:Søren Ulstrup, adjunkt på Aarhus UniversitetKristian Sommer Thygesen, professor på DTUDu finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch

24 min

S4 Ep66: Vold i familien er blevet mere skamfuldt og hemmeligholdt

Historisk har familier gennem tiden holdt forskellige ting hemmeligt. De ting har ændret sig i takt med at samfundet har ændret sig.Nogle ting er blevet accepteret og derfor behøver man ikke holde det hemmeligt mere. Det gælder for eksempel homoseksualitet, børn uden for ægteskabet og psykisk sygdom.Andet er blevet mere uacceptabelt eller måske endda ulovligt, og det gør det endnu mere skamfuldt. Det gælder for eksempel vold i familien, som vi dykker ned i i denne episode af Vov at Vide.Lektor Karen Vallgårda har ved hjælp af en række historiske kilder - skilsmissepapirer, anonyme breve til brevkasseredaktører - undersøgt, hvordan synet på vold i familien har udviklet sig i løbet af de sidste 100 år. Lyt med og bliv klogere på, hvordan hemmeligholdelse af vold har udviklet sig siden starten af 1900-tallet og til i dag.Medvirkede:Karen Valgårda, lektor på Københavns UniversitetMette Marie Yde, vicedirektør DannerDu finder alle sæsoner af Vov at Vide herDu kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie BarseIndlæsning af Tove Ditlevsens brevkassesvar: Matilde Valsgaard HansenTeknik: Kristian HøjgaardKontakt: mb@videnskab.dkMusik: Jais Baggestrøm Koch

24 min

S4 Ep65: Den danske magtelite: Hvem er de, og hvordan har de magt?

Lektor på CBS Christoph Ellersgaard har i sit sapere aude forskningsprojekt kortlagt den danske magtelite og de netværk, de er del af.I denne episode af Vov at Vide taler vi med Christoph Ellersgaard og Stine Bosse om magteliten i Danmark.Stine Bosse er tidligere administrerende direktør hos forsikringsselskabet Tryg. Hun er medlem af en række bestyrelser, og så er hun en del af den danske magtelite.Lyt med og bliv klogere på, hvem magteliten er, hvad de har magt over, hvem der mangler at være repræsenteret i magteliten, og om det er et problem, at der findes denne elite, som udøver magt i det skjulte.Medvirkende:Christop Ellersgaard, lektor CBSStine Bosse, bestyrelsesformand, foredragsholderDu finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch

37 min

S4 Ep64: Plastik-molekyler skal hjælpe immunforsvaret med at opdage kræft

Anton Smith er medicinalkemiker og forsker på DTU. I sit sapere aude-forskningsprojekt, skal han forsøge at udvikle en kræftvaccine, som gør immunforsvaret i stand til at opdage kræftceller.Han vil bruge nogle små plastikmolekyler, som kan klippe små skiver (nano-discs) ud af kræftcellers overflade.De såkaldte nano-discs vil få påklistret et syntetisk molekyle, som ligner virus-RNA.Håbet er, at den cocktail af en skive kræftcelleoverflade med alle kræftcellens overfladeproteiner kombineret med det viruslignende molekyle vil gøre immunforsvaret i stand til at opdage kræftceller.Lyt med og bliv klogere på, hvordan kræftceller undviger immunforsvaret, hvordan Anton Smith vil teste, om hans idé virker, og hvorfor det her utroligt komplicerede system faktisk minder om, noget så simpelt som at lave småkager.Medvirkede:Anton Smith, forsker på DTUInge Marie Svane, professor på Københavns UniversitetDu finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

20 min

S4 Ep63: Vild super-sans: Sådan jager tandhvaler fisk på meget store afstande - kun ved hjælp af lyd

Dette er tolvte og sidste afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages hvalforsker Peter Teglberg Madsen.Der er bred enighed om, at mennesker har syv sanser, men tandhvaler - for eksempel marsvin, der lever i havene omkring Danmark - har en super-sans, som mennesker ikke besidder, nemlig ekkolokalisering. Sansen gør dem i stand til at lokalisere føde på op mod 200 meters afstand, og hvordan hvalerne bærer sig ad med det, er netop det Peter Teglberg Madsen forsker i. Hør alt om hvalernes fantastiske ekkolokalisering i denne episode af Vidensselskabet, hvor Peter Teglberg Madsen også fortæller om, hvordan en strandet finhval i Vejle tog fusen på ham.Gæst: Peter Teglberg Madsen, professor i sansefysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og leder af Marine Bioacoustics Lab på Aarhus Universitet Vært og research: Anette LilleøreProduktion: Jais Baggestrøm Koch

23 min

S4 Ep62: Derfor har din krop brug for kolesterol

Dette er elvte afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Bjørn Panyella Pedersen, der forsker i kolesterol.For meget kolesterol er sundhedsskadeligt, men i de rigtige mængder er stoffet en fuldstændig nødvendig byggeklods for din krop. Det forklarer Bjørn Panyella Pedersen, som forsker i, hvordan kolesterol optages i kroppens celler, i denne episode af Vidensselskabet. I samtale med Vidensselskabet’s vært, Anette Lilleøre, fortæller Bjørn Panyella Pedersen, hvad kroppen bruger kolesterol til, hvad der sker med kroppen, hvis den får for meget, og hvordan man undgår at få for forhøjet kolesterol.En anekdote fra gæsten er en fast bestanddel af Vidensselskabet, og i denne episode omfatter den en lufthavn, flydende nitrogen og science fiction-filmen ’12 Monkeys’.Alt dette og meget mere får du i denne episode af Vidensselskabet.Gæst: Bjørn Panyella Pedersen, lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet Vært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

26 min

S4 Ep61: Fra Berlinmurens fald til coronakrisen: Store samfundsforandringer ændrer, hvad der forskes i

Dette er tiende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Kristoffer Kropp, der forsker i videnskabssociologi.Samfundsforskning har stor betydning for, hvordan vi indretter vores samfund - et klart eksempel er politiske reformer, der bygger på økonomers analyser af fremtidenMen det er ikke kun en envejs påvirkning - samfundsforandringer som for eksempel Berlinmurens fald ændrer også på samfundsvidenskaberne forskning.Kristoffer Kropp forsker netop i den vekselvirkning, hvor coronakrisen er et aktuelt eksempel på en stor begivenhed, der vil påvirke forskningen i mange år fremover. Hør om samfundsvidenskabernes historie og meget mere i denne episode af Vidensselskabet.Gæst: Kristoffer Kropp, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde UniversitetVært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

20 min

S4 Ep60: Andreas er både biolog og antropolog: Tværfaglig forskning kan forklare menneskelig adfærd

Dette er niende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Andreas Roepstorff, der er leder af Interacting Minds Center på Aarhus Universitet.Hvad forbinder kunstnere, psykologer, fysikere og kognitionsforskere? Svaret er forskningscenteret 'Interacting Minds Center', som undersøger, hvordan mennesker samarbejder ved hjælp af tværfaglig forskning. Typisk undersøger forskere fænomener set fra forskellige discipliner, og der opstår ofte en intern kamp om, hvem der har ret - biologien eller humanvidenskaben, for eksempel.Andreas Roepstorff er uddannet både biolog og antropolog, så for ham er det naturligt at undersøge verden tværfagligt. Hør alt om tværfaglighedens gevinster og faldgruber i denne episode af Vidensselskabet, som sædvanen tro byder på en anekdote fra gæsten, der i denne podcast handler om en grønlandsk fiskekrog. Gæst: Andreas Roepstorff, professor i kognition, kommunikation og kultur og leder af Interacting Minds Center på Aarhus UniversitetVært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

25 min

S4 Ep59: Hvad kan spurvefugle lære os om evolutionshistorien?

Dette er ottende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Knud Jønsson, der forsker i fugle-evolution. Vidste du, at over halvdelen af alle eksisterende fuglearter tilhører én bestemt gruppe, nemlig spurvefuglene?Fra et evolutionært perspektiv gør det dem enormt succesfulde.Hvordan de har opnået deres evolutionære succes, er et af de spørgsmål, Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, rejser Jorden rundt for at få svar på.I dette afsnit af Vidensselskabet følger vi i Darwins – og Alfred Wallaces – fodspor, når Knud Jønsson fortæller, hvad spurvefugle kan fortælle os om evolutionshistorien, hvordan arter spreder sig, og hvordan man fanger fugle i Papua Ny Guinea.Gæst: Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum Vært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

29 min

S4 Ep58: Fra fuglefjer til sæbebobler: Hør alt om naturens ‘minimalflader’

Dette er syvende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Niels Martin Møller, der forsker i teoretisk matematik.Hvad har naturen og forretningsfolk til fælles? Det kan måske lyde som en joke, men det er det ikke.Svaret er: De forsøger begge at optimere produktionen, så den er så billig og effektiv som muligt. Det er netop, hvad naturen gør ved hjælp af såkaldte 'minimalflader'.De findes for eksempel i fuglefjer, sæbebobler og i DNA-strenge, og de er udtryk for naturens evne til at finde de mest hensigtsmæssige geometriske former. Udover naturens og dens mange geometriske former fortæller Niels Martin Møller også om et fænomen, matematikere og fysikere tit bliver spurgt til: hvorfor skvulper kaffe mere end øl?Alt dette og meget mere får du i denne episode af Vidensselskabet. Gæst: Niels Martin Møller, tenure-track adjunkt ved Institut for Matematiske Fag på Københavns UniversitetVært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

20 min

Videnskab.dk Podcast

Episoder

S4 Ep76: Miljøkriminalitet: Den grønne omstillings mørke slagside

S4 Ep75: Er mikroalger fremtidens proteinkilde?

S4 Ep74: Danske forskere i intenst kapløb: Kæmper mod bilgiganter om at udvikle fremtidens batterier

S4 Ep73: Kan klimabevidste teenagere få familien til at skære ned på kødet?

S4 Ep72: Drop fordommene om den hårdtpumpede rocker: Disse typer bruger steroider

S4 Ep71: Sådan kan du mindske madspild

S4 Ep71: Gode råd til at følge de nye kostråd: Erkend at du er kødæder

S4 Ep70: Dansk eller udenlandsk - hvad er mest bæredygtigt?

S4 Ep69: Er frikadeller og hakkebøffer = dansk madkultur?

S4 Ep68: Hvorfor bliver pubertetsalderen ved med at falde?

S4 Ep67: 2D materialer: Ét lag af atomer rummer fantastiske egenskaber

S4 Ep66: Vold i familien er blevet mere skamfuldt og hemmeligholdt

S4 Ep65: Den danske magtelite: Hvem er de, og hvordan har de magt?

S4 Ep64: Plastik-molekyler skal hjælpe immunforsvaret med at opdage kræft

S4 Ep63: Vild super-sans: Sådan jager tandhvaler fisk på meget store afstande - kun ved hjælp af lyd

S4 Ep62: Derfor har din krop brug for kolesterol

S4 Ep61: Fra Berlinmurens fald til coronakrisen: Store samfundsforandringer ændrer, hvad der forskes i

S4 Ep60: Andreas er både biolog og antropolog: Tværfaglig forskning kan forklare menneskelig adfærd

S4 Ep59: Hvad kan spurvefugle lære os om evolutionshistorien?

S4 Ep58: Fra fuglefjer til sæbebobler: Hør alt om naturens ‘minimalflader’

Hva så?! forklarer alt

Videnskabeligt Udfordret

Ingen dumme spørgsmål

RumSnak

Episoder

S4 Ep76: Miljøkriminalitet: Den grønne omstillings mørke slagside

S4 Ep75: Er mikroalger fremtidens proteinkilde?

S4 Ep74: Danske forskere i intenst kapløb: Kæmper mod bilgiganter om at udvikle fremtidens batterier

S4 Ep73: Kan klimabevidste teenagere få familien til at skære ned på kødet?

S4 Ep72: Drop fordommene om den hårdtpumpede rocker: Disse typer bruger steroider

S4 Ep71: Sådan kan du mindske madspild

S4 Ep71: Gode råd til at følge de nye kostråd: Erkend at du er kødæder

S4 Ep70: Dansk eller udenlandsk - hvad er mest bæredygtigt?

S4 Ep69: Er frikadeller og hakkebøffer = dansk madkultur?

S4 Ep68: Hvorfor bliver pubertetsalderen ved med at falde?

S4 Ep67: 2D materialer: Ét lag af atomer rummer fantastiske egenskaber

S4 Ep66: Vold i familien er blevet mere skamfuldt og hemmeligholdt

S4 Ep65: Den danske magtelite: Hvem er de, og hvordan har de magt?

S4 Ep64: Plastik-molekyler skal hjælpe immunforsvaret med at opdage kræft

S4 Ep63: Vild super-sans: Sådan jager tandhvaler fisk på meget store afstande - kun ved hjælp af lyd

S4 Ep62: Derfor har din krop brug for kolesterol

S4 Ep61: Fra Berlinmurens fald til coronakrisen: Store samfundsforandringer ændrer, hvad der forskes i

S4 Ep60: Andreas er både biolog og antropolog: Tværfaglig forskning kan forklare menneskelig adfærd

S4 Ep59: Hvad kan spurvefugle lære os om evolutionshistorien?

S4 Ep58: Fra fuglefjer til sæbebobler: Hør alt om naturens ‘minimalflader’

Lignende podcasts

Hva så?! forklarer alt

Videnskabeligt Udfordret

Ingen dumme spørgsmål

RumSnak